DunkelDirks i Varmestuen (2014)

DunkelDirks i Varmestuen (2014)

DunkelDirks til Studenter-Sangforeningens Rusgilde 2013

DunkelDirks til Studenter-Sangforeningens Rusgilde 2013

DunkelDirks i Pécs 2015

DunkelDirks i Pécs 2015

En af de allerførste øvere på Nørrebro...

En af de allerførste øvere på Nørrebro...

DunkelDirks i Fensmark kirke 2015.

DunkelDirks i Fensmark kirke 2015.

Debut koncert på VogelKop, Vesterbro 2013.

Debut koncert på VogelKop, Vesterbro 2013.

Den store Homo underviser - Nytårsaften 2013

Den store Homo underviser - Nytårsaften 2013

 

DunkelDirks er fire mænd der er tossede med at synge. Kvartetten opstod nytårsaften 2012 og har siden huseret i København og på tværs af kongeriget. 


M E D L E M M E R

Mathias Skaarup, 1. tenor

Mads Kronborg, 2. tenor

Martin Havn, 1. bas

Kristian Bæk Michelsen, 2. bas

Martin

Baryton, Tysker og Karmakonsulent

Martin Havn synger baryton/1. bas/nedre mellemstemme, hvad end man foretrækker at kalde denne stemme, i DunkelDirks.

Martin har altid følt sig godt tilpas i showbiz, selvom han ofte insisterer på, det er verdens hårdeste branche. Han har arbejdet med teater på flere forskellige måder i, på, bag, over, under og omkring scenen.

Martin er sammen med Mads en af de to første medlemmer i DunkelDirks. De mødtes i Studenter-Sangforeningen, hvor de efter et par år optrådte sammen til et pigepolterabend i sommeren 2012, hvor de mødte Mathias for første gang. Siden kom Kristian til, og et års tid senere blev kvartetten navngivet i konfirmationsæsonen 2013.

Mathias

1.Tenor, Smør og Nordjyde

Tenoren af Thisted, Mathias Skaarup, er typen man kun finder i de fjerneste kanter af det ganske danske land. En mand der, uden besvær eller genstridigheder, kan synge en fløjlsblød falset, og blive ved uden at trættes eller blive ked af det. Mathias, eller “Thies” som han kaldes til hverdag i DD, er opvokset i et hjem fuld af musik. Mor er musiklærer og spiller i band med sin mand. Aha! Det er altså ikke urealistisk at sangligt samvær kan føre til kærlighed og omvendt.

Thies er desuden blevet opfostret i Thisted Drenge- og Mandskor, der har turneret verden rundt og her har han høstet roser for sin velsmurte lyse klang. Det har han bygget videre på i en række roller i forskellige musicals, og som statist på Det Kongelige Teater. Efter disse musikalske sidespring har Mathias fundet tilbage til sine mandskor-rødder gennem Studenter-Sangforeningen og nu DunkelDirks.

Det skete en smuk sommerdag i Kongens Have i Kongens København at Mathias var hidkaldt som bartender til en kommende bruds polterabend. Tjansen gik ud på at shake Cosmos og se lækker ud. To evner som Thies besidder i rigelige mål. Ved siden af hans bar stod to klatøjede drenge (det var Mads og Martin) og prøvede at synge pop for pigerne. Da var her, Thies huskede sin barndoms musik, og spurgte: "Hva', ka I nogle danske sange?" Ja mon ikke! Danmark Nu Blunder Den Lyse Nat blev sat an af dem alle tre..  -nu var der fuld fokus på de syngende drenge.

Det genstartede Mathias' sangkarriere med fornyet energi og vitalitet. Først i Studenter-Sangforeningen, og nu i DunkelDirks.

Mads

2.Tenor, Arrangeur og Kagemonster

Komponisten bag "Vender Dig Om" og "6 Øl" holder meget af at spise alt, de tre andre bruger uendeligt meget tid på at taler om. Samtidig skriver og arrangerer han meget af det, der synges i kvartetten. Det har hidtil vist sig at være en udmærket arbejdsfordeling.

Mads har været gennem et par forskellige sider af diverse scener, før han fandt fløjen på mandskoret. Efter næsten at have skreget sig hæs, som Galileo i gymnasiets opsætning af We Will Rock You, spillede han bagenden af Pippi Langstrømpes hest “Lille Gubban” i Sebastians opsætning på Kulturkajen Docken i København. Han forsøgte sig i et par år med musicalgenren og indtog et par roller af mere menneskelig skikkelse end hest. Han opgav genren for en periode, da han i år 2009 blev introduceret til Studentersangerne af en god kammerat fra kollegiet. Her fandt han sig straks til rette som 2.tenor og begyndte, efter et halvt års tid, at skrive arrangementer for korstemmer. Siden har han alligevel arbejdet med lidt musicals i smug. I sit mørke kammer skrev han i al hemmelighed al musikken til skoleforestillingen "InstaStar".

I år 2010 blev Martin optaget som 1.bas i Studentersangerne og blev hurtigt venner med Mads. Efter en lang aften i byen med sang og druk, stod kun de to unge mellemstemmer tilbage. De måtte spørge hinanden, hvad i alverden de nu skulle synge når alle yderstemmerne var forsvundet eller drukket under bordet? De blev enige om sammen at forfatte en tekst om at være mellemstemme i et mandskor. Mads komponerede melodi og arrangement til den, teksten skrev de begge, og de optrådte med “Mellemstemmernes Sang” til SSF’s rusgilde år 2011.

Martin og Mads overvejede længe sammen at etablere en kvartet, men havde ikke umiddelbart nogen yderstemmer ved hånden, der supplerede deres musiksmag og ambitioner. De nøjedes derfor foreløbig med at synge nogle tostemmige arrangementer af forskellige Beatles-numre og optrådte lidt med dem for hyggens skyld, før de mødte Thies i Kongens Have.

Kristian
(også kaldet Hr. Num, Kamelen og Der Überhomo)

Bas, Ukulist og Alderspræsident

Kristian Bæk Michelsen er søn af en ægte mandskorsdirigent. Nogen siger at hvis bare bassen og trommerne kan sit arbejde, er indsatsen fra bandets øvrige medlemmer mindre nødvendig. Kristian har rytmisk erfaring. Han implementerer rytmer i de fleste af sine aktiviteter. Kristian mener ikke selv, han er født som bas, men har gang på gang skulket fra sin pligt som tenor og er derfor groet fast i rollen som bas, hvor han nu hører helt og uigenkaldeligt hjemme hos DunkelDirks.

Kristian er også kendt under navnet Homo eller Homo-Kristian eller Store Homo. Det var vist på en Roskilde festival i Arilds tid at Kristian ville udfordre nogle sociale normer og personlige grænser, at det navn opstod. Og det har hængt ved siden. Det er ikke noget Kristian skammer sig over, tværtimod, også selvom han er til kvinder. Kristian gider ikke platte fordomme, og det har smittet af på DunkelDirks. I kvartetten er stereotyperne vendt på hovedet. Når det skal være vildt, så skal det være bøsset. Tag for eksempel begrebet "druk". Når vi skal have en ordentlig fest så står den på bøssedruk. For det er lige lidt vildere end heteronormen.

Kristian er den mest rockede af Dirkerne. Hans helte er Judas Priest og Black Sabbath, og så selvfølgelig Carl Nielsen. Det er med til at give DunkelDirks det særligt brede repertoire, og faktisk er der en hvis stolthed over netop det: at intet arrangement (nummer) bliver afvist af DunkelDirks, uden mindst at fået en fair chance. Og dog kan det ikke nægtes, at det er de romantiske værker fra guldalderen, det smelter Kristian og de andre Dirkers hjerter som en hårtørrer smelter andefedt.

For sådan er det med Kristian: under den hårde skal af rock&roll-attitude banker et hjerte af guld og animalsk fedt.